• 26. januar - Generalforsamling 
  • 22. februar - Mød Sten Foged, ny direktør for Danmarks Biavlerforening 
  • 08. marts - start på begynderkursus

Generalforsamling i januar

Foreningen holder generalforsamling torsdag den 26. januar kl. 19. Det sker på Frijsendal Friskole, Skolevangsvej 12, Sall.
Dagsordenen er i følge vedtægterne.

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab og budget
  4. Bestyrelsens forslag og planer for år 2012 samt fastlæggelse af kontingent
  5. Forslag fra medlemmerne
  6. Valg af formand (Helge Kromann er på valg)
  7. Valg af bestyrelse og suppleant (Poul Fjeldsted og Nils Risager er på valg som bestyrelsesmedlemmer. Hans Jørgen Poulsen er på valg som suppleant)
  8. Valg af revisor (Flemming Thorsen er på valg)
  9. Eventuelt

Det er på generalforsamlingen, du kan få indflydelse på hvilke aktiviteter, der skal være i det kommende år.

Udover paragrafferne og planlægning af det kommende år er der plads til at komme med årets bedste bi-historie og udveksle gode og dårlig erfaringer fra den forgangne sæson. I dagens anledning kommer der kaffe, kage og søde honningmadder på bordet.  

Mød den nye bi-direktør - Steen Fogde
Foreningerne i Silkeborg og Hammel har sammen inviteret den nye direktør for Danmarks Biavlerforening, Steen Fogde.

Han kommer til Gjern den 22. feb og vil fortælle, hvad der rører sig netop nu i foreningen, samt lægge op til livlig debat. Det bliver sandsynligvis i Kulturhuset i Gjern. Når tidspunkt og mødested er helt fastlagt kan du finde det her på hjemmesiden. Du skal regne med at slippe en skilling for kaffen til mødet.

Begynderkursus 
Årets begynderkursus starter den 8. marts. Kurset er for kommende biavlere, og biavlere, som har brug for at få genopfrisket deres viden.

Teori bliver fulgt op af praktik i skolebigården i Hammel og Silkeborg.

Kursister optages efter først til mølleprincippet. Der kan max være 15 deltagere.

Download en oversigt over kurset her (word-fil)  

Kurset bliver afviklet i samarbejde med biavlerforeningen i Silkeborg

Tilmelding og yderligere oplysninger hos instruktørerme
Flemming Thorsen, flemt@fiberpost.dk - tlf. 20 26 15 63
Poul Fjeldsted, fjeldstedpoul@gmail.com - tlf. 23 21 89 94

Skolebigård
Skolebigården er primært for de nye biavlere og forsætterne for de sidste par kurser, der skal have plads til at boltre sig i bierne, men alle er velkomne til at kigge med.

Første møde i skolebigården er tirsdag 8. maj 

Download programmet for skolebigården her (word-fil)
 
En genvej til at blive medlem

Du kan melde dig direkte ind i foreningen på denne side

Hurtig besked på e-mail
Vi vil gerne kunne sende medlemmerne besked pr. mail, når der sker nyt i foreningen og vi ikke kan nå et nyhedsbrev. Så send din e-mailadresse til peterivers@gmail.com og kom på listen.

Læs seneste nyhedsbrev under "nyhedsbreve"

Nyhedsbreve, referat af generalforsamling og referat af bestyrelsesmøde
Du kan læse nyhedsbreve, samt referater af generalforsamling og bestyrelsesmøder ved vælge henholdsvis "Nyhedsbreve" og "Mødereferater" fra menuen til venstre 


Er du ny biavler i området, så kan du få hjælp og information ved at henvende dig til foreningen.

Hvis du har kommentarer, spørgsmål eller forslag - eller hvis du vil have besked, når vi tilføjer eller ændre noget på hjemmesiden, så send en e-mail til peterivers@gmail.com

Hammel & Omegns Biavlerforeningen er mødestedet for de lokale biavlere. Her kan nye biavlere lære at tage sig af de summende insekter og hvordan man sikre sig god honning. Mere garvede biavler kan hente nye inspiration og høre om den nyeste udvikling indenfor arbejdet med de gulstribede insekter.
Biavlerforeningen arrangerer også møder, kurser og udflugter, både alene og i samarbejde med naboforeningerne.
Under alle arrangementerne er der god tid til en hyggelig bi-sludder og udveksling af erfaringer. Hammel & Omegns Biavlerforeningen er en lokalforening under Danmarks Biavlerforening. Alle medlemmer modtager Tidsskrift om Biavl, som Danmarks Biavlerforening udgiver.